På et tidspunkt får du her mulighed for at downloade den såkaldte Byri Party Player. Byri Party Player er en software mp3 afspiller, der blev til i forbindelse med, at jeg afholdt min 30 års fødselsdag. Programmet er den perfekte løsning (synes jeg selv), hvis du skal holde fest og er træt af, at alle dine cd'er skal ligge smidt omkring under festen.
Ideen med afspilleren er, at man én gang for alle laver mp3 musik ud af sine egne musik cd'er. Første gang du bruger Byri Party Player fortæller du i hvilke kataloger, at du har dine mp3 numre lagret, og således opbygges/undersøges din disk for alt musik. Programmet kigger intelligent på katalog navne/filnavne/mp3 tags og gemmer disse oplysninger i en komplet musikdatabase, som du efterfølgende ved brug af afspilleren meget effektiv kan sortere og søge i. De numre du ønsker at høre tilføjes en afspilningsliste, som automatisk står og spiller alt imens, at folk kan søge videre efter nye musiknumre.
På den måde bliver det meget let for dig selv og dine gæster at finde bestemte numre/albums/kunstnere eller lignende.